Det er ikke rart at blive nedstemt

En del af det parlamentariske system er desværre ikke altid at få sin vilje. Det er jo demokratiets lod, men det er ikke en speciel rar følelse at se sine, i mine øjne, gode forslag blive stemt ned af parti efter parti i byrådssalen.
Det er hele tiden en balancegang, om man skal stille kontroversielle forslag i byrådet, eller om man bare skal udtale sig om dem. Men jeg mener, vi som politikere har en pligt til at fortælle, hvad vi menerog komme med de løsningsforslag vi har.
Hvis man ikke stiller forslag af frygt for at de bliver afvist, får vi aldrig taget debatten. Vi får aldrig hørt, hvad de andre partier mener officielt, og vi får aldrig vist offentligheden, at der er et alternativ til den herskende orden i byrådet.
Det er ingen hemmelighed, at Enhedslisten er det parti, der ligger længst til venstre i byrådet. Derfor kan vi heller ikke altid være med på de forslag, der er stor opbakning til i resten af byrådet. De ligger simpelthen for langt til højre og er ikke i overensstemmelse med vores politik.
Derfor bliver vi nogen gange beskyldt for ikke at ville være konstruktive og ikke ville være med til at tage ansvar. Det vil vi godt. Vi er bare ikke altid enige med de andre partier om, hvad der er mest ansvarligt at gøre.
Og derfor vil vi fortsætte med at foreslå de ting, vi mener er ansvarlige, og som kommer med løsninger på nogen af de kæmpe udfordringer, vi står overfor. Så må vi tåle det ubehagelige i at blive talt ned af de andre. Det er den eneste mulighed, vi har for at ændre noget, og hvem ved, måske er de andre partier mere progressive, end vi har givet dem credit for, og stemmer for forslaget. Om ikke andet kan befolkningen da se, hvad det er, vi ville gennemføre, når der engang kommer valg igen.