Hvem er Enhedslisten?

Ja, det troede jeg, at jeg vidste. Men jeg hører godt nok en helt anden udlægning fra omverdenen. Jeg har både hørt og læst om mine motiver på en måde, som jeg ikke kan genkende. Det er sjovt, der tænkes så meget i spin fra pressen, at vi tillægges alle mulige smarte strategier og mørklagte planer, som vi ellers aldrig selv havde tænkt over.
Vi har åbenbart et image blandt nogen, som jeg hverken kan genkende, eller som jeg synes, der er særlig gode belæg for at påstå om os.
Den, der har bidt sig hårdest fast, er ideen om, at Enhedslisten, som følge af et eller andet mystisk princip, ikke indgår forlig.
Et godt eksempel er en leder som Jyllandsposten skrev for et par uger siden. I lederen skældte den anonyme skribent ud på Enhedslisten, som de beskyldte for aldrig at tage ansvar og være med i forlig. Det var meget interessant at læse, især når man tager med i betragtningen, at JP få uger forinden havde haft en stor artikel, hvor de blandt andet havde citeret mig omkring et forlig, jeg havde været med til at indgå. Om skribenten ikke var klar over, hvad der blev skrevet i hans egen avis, eller om han talte mod bedrevidende, kan man kun gisne om.
Men det er ikke kun JP, der tænker sådan.
I forbindelse med budgetbehandlingen, nævnte jeg i min ordførertale, at vi ønsker at sætte dækningsafgiften (en slags virksomhedsskat) op.
I debatten blev det antydet, at vi nok ville gå, hvis vi ikke fik det ene forslag igennem. Jeg afviste blankt, at det var et ultimativt krav. Vi ville selvsagt gerne have det igennem, så vi kunne få flere penge til øget velfærd og bedre miljø- og klimaindsatser, men det var ikke sådan, at vi ville forlade forhandlingerne som følge af et nej fra de andre partier.
Dagen efter kunne jeg så til min store undren læse i Stiften, at Enhedslisten nok ikke kom med i budgetforliget, med henvisning til at vi ville gå, hvis der ikke var flertal for dækningsafgiftsforslaget. Jeg skrev til journalisten og spurgte, om han ikke havde hørt, hvad jeg havde sagt i byrådssalen, for han havde da skrevet det stikmodsatte. Jeg fik så en i øvrigt venlig mail tilbage om, at han skam havde hørt det, men bare havde vurderet, at det ikke passede. Øh... Ja...
Fordommene om Enhedslisten står åbenbart så stærkt hos nogen journalister, at de tror, de ved mere om, hvad vi mener og vil, end vi selv gør. Selv når fakta kommer på tværs af den oplevelse. Det er godt nok svært at acceptere, men der er jo ikke andet for. Vi lever jo heldigvis ikke i et land hvor politikerne bestemmer, hvad der står i avisen - men de måtte nu gerne referere, hvad vi siger og gør, i stedet for deres egne fordomme om, hvad vi mener.