Fortsæt til indhold

Læge slipper med påtale for chikaneopkald

Samfund
Kim Ravn-Mortensen

Lægeforeningens Lægeetiske Nævn vurderer nu, at en læge forbød sig mod de etiske regler for læger, da han i løbet af to uger ringede op til 1813-telefonen ikke mindre end 262 gange.
De 262 opkald koster lægen en påtale fra Lægeetisk Nævn.
”Opkaldene har haft en systematisk karakter uden noget lægefagligt ærinde eller formål. Lægen burde have været klar over, at opringningerne kunne have forhindret andre i at komme igennem. Han har dermed tilsidesat sine forpligtelser til at medvirke til at forebygge sygdomme og fremme sundhed,” siger Mogens Skadborg, formand for Lægeetisk Nævn.
Nævnet har vurderet, at der er tale om en atypisk sag, og at lægen næppe vil gentage adfærden. Derfor har nævnet ikke fundet grundlag for at gå videre med sagen i form af krav om bod eller eksklusion.
Syv andre læger er tidligere blevet frikendt for at chikanere 1813-telefonen.