Fortsæt til indhold

40 millioner til ledsagere

40 millioner kroner fra Satspuljen er øremærket til ledsagerordning for handicappede. Det kommer blandt andet Sølund Musik Festival til gode

Samfund
Grethe Bo Madsen

En ny aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Konservative om fordelingen af Satspuljemidlerne sætter 40 millioner kroner af til en bedre ledsagerordning for handicappede.
Spørgsmålet om en betalt ledsagerordning har været i spil siden februar, hvor KL indskærpede overfor kommunerne, at det er i strid med Serviceloven, at lade de handicappede betale for at få en kendt ledsager med på ferie, til festival eller på andre ture, sådan som det ellers har været praksis i flere kommuner.
Konsekvensen blev blandt andet, at Sølund Musik Festival, verdens største musikfestival for udviklingshæmmede, der finder sted hvert år i juni, var i fare for at blive aflyst, da bosteder landet over ikke længere kunne deltage, fordi udgiften til blev for stor.
En af dem, der har kæmpet for at give fysisk og psykisk udviklingshæmmede bedre mulighed for at få deres kendte socialpædagoger med på ferie, til festival og på andre ture er det lokale Folketingsmedlem, Kim Andersen (V), fra Skanderbor, der selvom han gerne havdeset en mere ambitiøs plan samlet set er tilfreds med aftalen.
“Ledsagerordningen har haft meget høj prioritet for Venstre. Med en pulje på 40 millioner kroner på landsplan vil mange handicappede have mulighed for at få en ledsager med til arrangementer og på udflugter. Jeg så gerne, at puljen var blevet større, men det lykkedes desværre ikke at få de andre partier med,” konstaterer han.