Elever bygger udsigtsplatform
Otte elever fra Heltidsundervisningen har bygget en udsigtsplatform, der giver et kig til opførelsen af den nye midtbyskole på Frederiksbjerg.
Otte elever fra Heltidsundervisningen har bygget en udsigtsplatform til byggeriet af den nye midtbyskole på Frederiksbjerg, der ellers er gemt væk bag byggehegn.
Lærer Anders Hansen har bygget samme med de otte elever fra Heltidsundervisningen.
"Der er masser af læring i projektet for eleverne, der først og fremmest får mulighed for at prøve kræfter med en konkret byggeproces med en deadline. De har ansvaret for, at vi når vores daglige mål, og at arbejdet udføres så det overholder sikkerhedskrav etc. At prøve det i virkeligheden giver alt andet lige en anden læring og faglig udfordring, end den
de får i værkstedsundervisningen," siger han i en pressemeddelelse.
Udkigsplatformen bliver indviet fredag kl. 12.30, hvor alle eleverne fra Heltidsundervisningen vil komme og bese deres klassekammeraters arbejde.
Udkigsplatformen ligger ved Kroghsgade 3 og giver mulighed for at kig ud over det store byggeområde. Platformen er åben for alle.
Heltidsundervisningen er et anderledes skoletilbud til de 14-18-årige, hvor der arbejdes med at genetablere elevens stabilitet og motivation for skolegang.