37.000 griner med
Her stjæler de med arme og ben, drikker alko-sodavand og går i kiksede kondisko.
Vi er i Randers, hvis man skal tro facebooksiden Randers Memes, som følges af mere end 37.000 mennesker.
Her bliver der gjort tykt grin med kronjyderne.
Bag siden står den 17-årige dreng Gustav Hassert, der ikke har nogen forbindelse til Randers. Han fortæller, at han startede siden, da han gentagne gange oplevede, hvordan randrusianere gjorde sig uheldigt bemærket på sociale medier, skriver MetroXpress.
Sjovt eller ej, så kan det have skadelige effekter for byen, mener ekspert.
"Alene det, at så mange mennesker har gidet at like siden, siger en del om, at der er en interesse for at gøre grin med Randers. Og det bliver man nødt til at tage alvorligt. Det kan være første bølge i en bevægelse, hvor Randers kommer til at fremstå som et dårligt sted at være," siger branding-ekspert Niels Folmann.
På kommunekontoret i Randers har man lagt mærke til ”Randers Memes”.
"Det billede, man får af Randers på siden, stemmer ikke overens med virkeligheden, og det er selvfølgelig ærgerligt. Men vi håber, at borgerne i byen kan være med til at opklare misforståelserne - måske med et glimt i øjet," siger hun til Metroxpress.