Fortsæt til indhold

Det spøger på herregården Gl. Estrup

Allehelgensaften hjemsøges herregårdsmuseet af tidligere beboere

Samfund
Anette Bonde

Spøgelser og uhygge på gammel Estrup - Herregårdsmuseet på Allehelgensaften 31. oktober.
Ifølge folketroen åbner der sig en sprække imellem de dødes rige og vores verden på Allehelgensaften. Her kommer de døde på besøg hos de levende, forklarer museumsinspektør Marie Kirstine Elkjær.

Den danske halloween

Herregårdsmuseet vil forsøge at nuancere den Halloween-tradition, som har vundet indpas fra USA.
”Traditionen kan faktisk spores helt tilbage til den førkristne folketro i Europa. Her satte man lys ud på årets sidste efterårsdag for at markere vinterens komme og for at holde mørkets kræfter på afstand.”
Middelalderens katolske kirke tog den hedenske skik til sig, og i Danmark forblev Allehelgen officiel helligdag frem til 1770. Her mindedes man dem, der var døde i det forgangne år. Allehelgensaften var især en stærk tradition på de britiske øer, og da mange irere udvandrede til Amerika midt i 1800-tallet, tog de skikken med sig.
”Den Halloween, som vi kender i dag, er på den måde en europæisk tradition, der har været en tur over Atlanten, og nu er kommet tilbage igen.”