Lilholt spiller på Meilgaard 17. juli 2015
Opvarmningsband bliver irske Johnny Logan & Friends
Af Lars Norman Thomsen
Så er næste sommers traditionsrige koncert i Meilgaard Slotspark klar. Lars Liholt Band tænder for strømmen fredag 17. juli.
Opvarmningen sørger ingen ringere end Johnny Logan & Friends. Johnny Logan er som bekendt den eneste, der har vundet det internationale melodigrandprix hele to gange. Ikke så sært, at han har fået tilnavnet "Mr. Eurovision". Johnny Logan & Friends kommer og spiller fra kl. 19 i en time og et kvarter og udfylder tiden frem til, at Lars Lilholt Band går på scenen klokken 21.
Som sædvanlig er det Nørre Djurs HK, der står for arrangementet.
Allerede nu kan der købes billetter til koncerten i SuperBrugsen Glesborg og Kvickly i Grenaa.