Fortsæt til indhold

200 smagte på Julebryggen i Stalden

J-dag i Kolind i den nyrenoverede Stalden blev et sandt tilløbsstykke

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

I fredags var det den store frigivelsesdag for Julebryggen, og J-Dag sætter sædvanligvis Danmark på den anden ende klokken 20.59.
I Kolind ville den lokale borgerforening ikke stå tilbage for storbyerne, så klokken 20.59 stod 200 lokale klar til en 10-9-8-7-6-5-4-3-2-1-jule-øl-skål nedtælling foran den nyrenoverede Stalden, sidegemak til Byhallen.

Storm på Facebook

Kolind Borgerforening benyttede facebook til at kalde borgerne sammen til en forjuleaften, der udviklede sig både festligt og hyggeligt, fortæller Klaus Mogensen, formand for Kolind Borgerforening. Da bestyrelsen meldte ud kokken 19.30, at alt var parat, halvanden time før kickoff på J-Dag, spredtes rygtet hurtigt. Hele 3.386 klikkede ind.
"Det er en sand fornøjelse, at der møder 200 glade mennesker op til et helt nyt tiltag, men det bekræfter os bare i, at der altid er stor tilslutning til nye initiativer, der foregår i Kolind, det er som om byen bare gerne vil mødes," siger Klaus Mogensen.