Fortsæt til indhold

Isabella Vahle klar til finalen

Det 11-årige sangtalent fra Nimtofte går live på scenen, når finalen løber over skærmen kommende lørdag

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

De, der så med på stuens femte væg lørdag aften og zappede ind på TV2 og programmet Voice - junior, kunne se 11-årige Isabella Vahle synge Xanders "Over alle bjerge" i semifinalen i det familievenlige program.
Det gjorde sanglærken, der bor i nærheden af Nimtofte og til dagligt går i folkeskole i Ørum, så godt, at der ikke var tvivl om, at hun skulle med i finalen som Team Wafandes bud på den endelige vinder.
Finalen afvikles lørdag 22. november. De tre finalister kommer på scenen med deres coaches og alene.
Finalen sendes - i modsætning til semifinalen og de foregående programmer - live, og derfor bliver det seerne, som kårer vinderen af Voice - junior 2014.