Fortsæt til indhold

YoungBrass gi'r den gas så kirketaget letter

Samfund
Af Grethe Bo Madsen

YoungBrass, et ungdomsbrassband under Skanderborg Musikskole, kan opleves i morgen, søndag 7. december klokken 15.00, hvor de under ledelse af dirigent Jesper Andersen giver julekoncert i Adslev Kirke. Orkesteret lover en koncert for fuld udblæsning så kirketaget letter, når de spiller de kendte julesange og salmer. Koncerten er for hele familien, og efter koncerten er der et lille traktement i kirkens våbenhus. Koncerten er arrangeret af Adslev Menighedsråd og støttet af Kultursamvirket i Skanderborg.