“Danmarks Naturfredningsforening en hæmsko”
Syddjurs borgmesteren er lodret uenig med Danmarks Naturfredningsforening og kalder det en skandale, at en privat organisation har ret til at rejse fredningssager: “DN er modstandere af vækst i Syddjurs og totalt hæmmende for alle forsøg på udvikling"
"Jeg tror godt, jeg kan sige på samtlige byrådsmedlemmers vegne minus Enhedslisten, at vi er lodret uenige med Danmarks Naturfredningsforening i synet på Kaløvig-området," siger Syddjurs borgmester Claus Wistoft (V) efter, at det nu er blevet officielt, at Danmarks Naturfredningsforening har rejst et fredningsforslag for landskabet fra Landevejen og ud mod Kalø Vig.
"Vi mener, det er forkert at frede området, fordi der i forvejen er lagt så mange restriktioner på hele området dernede, og planlovens bestemmelser beskytter i forvejen så meget, at en fredning er at gå alt for vidt," siger Claus Wistoft.
"Danmarks Naturfredningsforening er hæmmende for al udvikling, det kan vi konstatere, og lokalforeningen i Syddjurs tænker som altid kun kortsigtet, men er uden interesse i kommunens muligheder for at skabe vækst og sikre fremtiden for borgerne," fortsætter Claus Wistoft, der i forvejen finder det forkert, at en privatorganisation som Danmarks Naturfredningsforening som eneste private forening har ret til at rejse fredningssager.
Stor succes
"Det har man jo besluttet på Christiansborg, men det er efter min opfattelse forkert, at en lægmandsorganisation skal have den mulighed. Jeg kan bare konstatere, at DN har succes, for foreningen vinder 85-90 procent af de fredningssager, som den rejser. Derfor er jeg heller ikke særlig stor optimist, når det gælder Syddjurs Kommunes muligheder for at stå som vinder."
Bille enig
Claus Wistofts forgænger i borgmesterembedet, Kirstine Bille (SF), der er nuværende formand for Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur (PUK), er enig med sin efterfølger, og det selv om hun er medlem af Danmarks Naturfredningsforening.
"Der er ingen i byrådet, der er uenige i, at området ved Kaløvig er en naturperle, som ikke bare skal plastres til med huse og andre byggerier efter forgodtbefindende," siger Kirstine Bille.
"Men det har heller aldrig været et formål for Syddjurs Kommune at lave en ustyret og ustruktureret udvikling af området. Det er et område med særlige naturværdier, hvor der skal planlægges med omtanke, omhu og efter en grundig debat."
Både hun og borgmesteren opfordrer nu de borgere, der bor i Rodskov-området til at sætte sig ind i konsekvenserne af en fredning, fordi det i høj grad kommer til at berøre deres muligheder.
"Jeg vil opfordre borgerne til at sætte sig ind i, hvad en fredning kommer til at betyde for deres muligheder for at udvikle deres hus i form af tilbygninger og nybyggeri. Det vil nemlig blive meget svært," siger Kirstine Bille.
Fakta
- Med en fredning lægges rammerne for et områdes fremtid.
- ?tre parter kan rejse en fredningssag: Miljøministeriet, kommunen eller Danmarks Naturfredningsforening. En af dem sender et forslag til Fredningsnævnet med argumenter og budgetoverslag for erstatninger. - Danmarks Naturfredningsforening er den eneste private forening, nationalt og internationalt, der har ret til at rejse fredningssager
- Når en fredningssag rejses, starter i princippet en retssag. En dommer med særlig kompetence i fredninger (fredningsdommer) vurderer fredningsbestemmelser og de erstatningskrav, som indløber fra de berørte ejere. Der skal nemlig betales fuld kompensation for de indskrænkninger, som de enkelte lodsejere eventuelt påføres
- Nnævnet sender forslaget i høring hos relevante myndigheder, organisationer og naboer. Nævnet holder også offentligt møde og besigtigelse af området.
- Det har to år til at behandle sagen, der derefter kan ankes til Naturklagenævnet – der så har yderligere to år