Fortsæt til indhold

Fuldt hus til Retro/Antik Loppemarked

I omegnen af 2.400 betalende gæster lagde vejen forbi Rønde Idrætscenter

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Med 119 udstillere fra hele landet var der total udsolgt i Rønde Idrætscenter til sidste weekends Retro/Antik Loppemarked. Da markedet åbnede lørdag, stod der 150 gæster og ventede utålmodigt ved indgangen på at komme ind, fortæller Erling Mikkelsen, formand for Messeudvalget, og på vegne af arrangørerne, Lions Club Rønde og Rønde Rotary Club.
I løbet af weekenden blev markedet besøgt af 2.400 betalende voksne. Ved de to auktioner henholdsvis lørdag og søndag blev 122 effekter sat på auktion, der blev professionelt ledet af Finn Campen fra Campen Auktioner og solgt til pæne priser.

Gode tilbagmeldinger

Messeudvalget kunne søndag aften med tilfredshed konstatere, at over 80 af udstillerne allerede har meldt deres ankomst næste års Retro/Antik Loppemarked 11. og 12. april 2015.
"Da messen sluttede søndag eftermiddag, kunne vi glæde os over, at markedet allerede første år blev en succes, og vi fik klapsalver af udstillerne for det arbejde, som Lions Club Rønde og Rønde Rotary Club har lavet," siger Erling Mikkelsen, der mødes med resten af Messeudvalget snarest for at gennemgå forløbet i detaljer.