Fortsæt til indhold

“Det bedste er børnenes gaver”

Hvad ønsker AGF-direktøren sig i julegave?

Samfund
Camilla Olesen

Lokalavisen Aarhus har bedt udvalgte Aarhus-personligheder om at forholde sig til jul. I denne uge er det AGF-direktør Jacob Nielsen.
Hvad har din bedste julegave været?
Alt det, mine børn giver mig, hører til i toppen. Og for husfredens skyld må jeg nok også tilføje det, jeg får fra min kone
Hvad har din værste julegave været?
Alle gaver er givet af et godt hjerte, så derfor er det også svært ved at pege den værste gave ud. Og for at være helt ærlig, så kan jeg heller ikke lige komme i tanke om en særlig dårlig gave.
Hvad er dit højeste ønske i år til jul?
En oprykning og et nyt stadion til AGF – i samme pakke!