Fortsæt til indhold

Badevandet i Fredericia er rent

Nye undersøgelser viser, at Shells forurening ikke kan spores i vandet

Samfund
Arkiv

De seneste dage har både medier og politikere haft stor fokus på olieforureningen af stranden nedenfor Shell-terminalen på Fredericia Havn.
Det berørte område ligger i nærheden af Fredericias populære by-badestrand, Østerstrand. derfor har Fredericia Kommune fået foretaget nye analyser af badevandet, der især om sommeren er et populært sted for badegæster i alle aldre. Og prøverne viser, at der ikke er et forureningsproblem udenfor den indhegnede del af stranden.
Der er udtaget vandprøver fire steder nord for havneterminalen: Ved Hyby Lund, ved Lundingsvej, ved Østerstrand og ved Kajakklubben. Herudover er der også udtaget badevandsprøver ud for det afspærrede strandareal.
Alle resultater viser, at vandet er rent og ikke rummer nogen sundhedsskadelige olieprodukter. Der kan ikke ses nogen forskel mellem vandprøverne udenfor hegnet og ud for Shells Havneterminal, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Der er derfor ingen risiko i forbindelse med badning på Østerstrand uden for det afspærrede område. Kommunen vil løbende udtage badevandsprøver i den kommende tid.