Dansk "Golden Gate-bro" lå skjult i 85 år - nu åbnes den smukke bro igen
Du kan nu krydse Gudenåen på denne 100 år gamle stålbro
Danmark har fået en ny bro. Det vil sige, den er ikke helt ny, for den blev faktisk bygget for over 100 år siden. Men i 85 år har den ligget skjult midt i en massiv jorddæmning, der gik tværs over Gudenåen cirka 10 kilometer nordvest for Horsens. Det oplyser Naturstyrelsen.
DEL EFTERLYSNINGEN er facebook-siden der hjælper med at sprede efterlysninger af forsvundne og kriminelle personer. Vi vil gerne have dig med i fællesskabet. "Like" siden her
Horsens Kommune begyndte i foråret at fjerne dæmningen for at skabe fri passage for ørreder og andre fisk, der gyder i Gudenåen, og midt i arbejdet dukkede den gamle smukke jernbanebro frem af jorden. Broen er 50 meter lang, 14 meter høj og hænger højt over Gudenåen som en miniudgave af Golden Gate-broen, vi kender fra San Francisco.
"Broen er en imponerende konstruktion af stål, der er som taget ud af en gammel westernfilm. Det er utroligt, at det kæmpe bygningsværk har ligget helt skjult og velbevaret i dæmningen i så mange år," siger naturvejleder Jan Kjærgaard fra Naturstyrelsen.
Broen var i så god forfatning, at Horsens Kommune og Naturstyrelsen besluttede at sætte den i stand og bevare den for eftertiden, så naturvandrere, cyklister og motionsløbere kan nyde en tur over Gudenåen.
"Den Røde Bro", som den er blevet døbt, blev indviet i weekenden.