Fortsæt til indhold

Så mange juleindbrud har der været i din politikreds

Samfund
Martin Warming

Der er absolut noget at glæde sig over i den seneste opgørelse fra Rigspolitiet over antallet af årets juleindbrud.
Det ser nemlig ud til, at langt færre danskere har haft besøg af en indbrudstyv omkring juletid i år i forhold til de sidste mange år.
Ifølge opgørelsen fra Rigspolitiet blev der juleaftensdag og natten til den 25. december 'kun' begået 240 indbrud i hele landet mod 726 indbrud i samme periode sidste år.
Der er dog store lokale forskelle. I Nordjylland var indbrudstyvene kun på spil 25 gange juleaftensdag og natten til den 25. december, mens politiet i Nordsjælland har fået meldinger om 67 indbrud i samme periode. Bornholmerne slap med et enkelt indbrud på hele øen.
Landsdækkende indbrudstal frem til den 25. december klokken 7:
Dato 20. 21. 22. 23. 24. 25.
2010: 177 100 109 110 252 464
2011: 144 147 137 149 274 409
2012: 110 120 127 111 277 402
2013: 153 166 169 174 268 458
2014: 137 109 123 105 161 79
Samlede antal indbrud fordelt på politikredse fra den 20. december frem til den 25. december (tallene i parantes viser antallet af indbrud meldt i perioden fra den 24. december klokken 7 til den 25. december klokken 7):
01 Nordjyllands Politi 46 (25)
02 Østjyllands Politi 92 (53)
03 Midt- og Vestjyllands Politi 48 (29)
04 Sydøstjyllands Politi 50 (42)
05 Syd- og Sønderjyllands Politi 74 (56)
06 Fyns Politi 59 (37)
07 Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 53 (34)
08 Midt- og Vestsjællands Politi 71 (47)
09 Nordsjællands Politi 85 (67)
10 Københavns Vestegns Politi 58 (38)
11 Københavns Politi 77 (48)
12 Bornholms Politi 1 (1)