Hvem har vundet 10.000 kroner i Hornslet?
Der er to dage til at afhente julebalforalles hovedgevinst på 10.000 kroner
Arkiv
Hovedgevinsten på 10.000 kroner ved Julebalforalle – 2 gavekort af 5.000 kroner – er endnu ikke afhentet. Gevinsten er udtrukket på nummer 1531 og kan senest 18. december afhentes ved Jens Dueholm, tlf. 2175 0512.
”Allerede ved det første julebalforalle for syv år siden tog vi højde for, at denne her situation kunne opstå,” fortæller en af arrangørerne af håndboldafdelingens julebalforalle i Hornslet IF, Jens Dueholm.
”Mange har ikke gemt deres lodder, og derfor kan vi ikke udtrække en ny vinder. Bliver gevinsten ikke afhentet, leverer vi den tilbage til giveren.”
Jens Dueholm håber meget, at efterlysningen kan være med til at finde vinderen.