Fortsæt til indhold

Aarhusianske danmarksmestre i veteranatletik

Samfund
Af Jannik Schiermer Poulsen

I den netop overståede weekend var der DM i Atletik for veteraner i Hvidovre, og det kastede et par aarhusianske danmarksmestre af sig.
Tine Bay på 41 år fra Risskov blev tredobbelt danmarksmester for AGF i disciplinerne 100, 200 og 400 meter.
Derudover vandt 72-årige Peter Bjerre fra Aarhus 1900 guld i disciplinerne hammerkast og vægtkast, mens klubkammeraten Flemming Brunt på 75 år vandt sølv i disciplinerne kuglestød, hammerkast og vægtkast.