Fortsæt til indhold

SønderjyskE med sorte tal for fjerde år i træk

SønderjyskE er i sandhed en usædvanlig sportskoncern. Igen i år kommer virksomheden ud med et positivt driftsresultat

Samfund
pra

Klaus Rasmussen og hans dygtige stab har gjort det igen! De lyseblå har præsteret sportsligt - ambitionerne er næsten indfriet – landsdelen er markedsført på absolut bedste vis, og det er sket efter mantraet: Vi leverer den sport, der er økonomi til.
Og for fjerde år i træk kan vi også glæde os over et driftsresultat med sorte tal på bundlinjen, udtaler formand for Sønderjysk Elitesport, Claus Guldager og afgående formand for Fonden til fremme af elitesport og kultur i Sønderjylland, Peter Hansen.
- Der er styr på den daglige drift i de enkelte sportsselskaber. (Der er i damehåndboldselskabet i forbindelse med årsafslutningen gennemført en succesfuld turnaround, red.). Hvert selskab har sin selvstændige økonomi, der skal levere et resultat i balance.
Sponsorerne bakker rigtig flot op, der kommer mange tilskuere til kampene, frivillige yder en jætteindsats og den daglige ledelse har styr på udgifterne. Så enkelt er det, siger Claus Guldager, og fortsætter:
- Enhver, der sidder tæt på, ved imidlertid, at det ikke er så let endda. Vi har fundet opskriften, og det ser ud til at vi også i indeværende regnskabsår kan levere et godt resultat.
For os er det en ubetinget succes, at levere resultater i balance. Afkastet af den investerede kapital og indsats er jo netop markedsføringen og profileringen af landsdelen og vores værdier.
- Vi er ret stolte over, at være ophavsmænd til begrebet ”En SønderjyskE”. Vi er også ret stolte over de økonomiske resultater. Fightervilje og ansvarlighed er væsentlige værdier for os. Det ligger i vores DNA.
Klaus B. Rasmussen går foran, og viser vejen. Han står i spidsen for et team, der alle er gjort af samme DNA. Hvis ikke en spiller har de rette værdier, gør vi ret meget for, at den pågældende får det lært, understreger Claus Guldager.
Ifølge adm. direktør i Sønderjysk Elitesport A/S, Klaus B. Rasmussen, har byggeriet af den nye vest tribune i Sydbank Park givet landsdelsprojektet ekstra vind i sejlene:
- Vi ejer selv den øverste etage med ti skybokse i den nye vest tribune i Sydbank Park, hvilket naturligvis har haft, og får, stor betydning for indtægtsgrundlaget i fodboldforretningen.
Regnskabet er også positivt påvirket af ekstraordinær opbakning fra en snæver kreds af virksomheder til fonden bag SønderjyskE (Fonden til fremme af elitesport og kultur i Sønderjylland, red.).
Vi glæder os også over, at salget af sponsorater er støt stigende. Det er altafgørende for projektets eksistensgrundlag og fremtid, at landsdelens virksomheder bakker op.
Mere end 700 virksomheder i Syd – og Sønderjylland udgør erhvervsnetværket og indkøbssamarbejdet SUSAM, som leverer et væsentligt bidrag til koncernens samlede resultat. SUSAM tilbyder vores sponsorer en række fordele og besparelser på en lang række indkøbsområder, som de ikke kunne komme i nærheden af på egen hånd. På denne måde giver vi erhvervslivet et ekstra incitament til at blive en del af det lyseblå landsdelsprojekt, påpeger Klaus B. Rasmussen.
LÆS MEGET MERE I DIN AVIS PÅ TIRSDAG