Fortsæt til indhold

Ryomgård borgerne har selv malet autoværn

Ryomgård Distriktsråd har fået carte blanche af Syddjurs Kommune til selv at male autoværnene på Nordlyvej og Nordre Ringvej

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

For nogle måneder siden gik Ryomgård Erhvervsforening og Ryomgård Distriktsråd sammen om en "Gør byen ren" dag i byens gader.
Siden kom turen kommet til autoværnene på Nordlyvej og Nordre Ringvej, der længe har set særdeles triste og kedelige ud.
Syddjurs Kommune havde ikke ressourcer til at klare opgaven.
Derfor indgik Distriktsrådet aftale med Kommunen om, at den stillede maling, materiel og sikkerhedsudstyr til rådighed. Til gengæld sørgede Distriktsrådet sammen med Erhvervsforeningen for at gennemføre arbejdet som et frivillighedsprojekt.
"Ordningen blev strikket sammen takket være et fint samarbejde med civilsamfundskoordinator Peter Kromann-Andersen og driftsleder Bo Worsøe," fortæller Kirting Olesen, formand for Ryomgård Distriktsråd.