Reform skaber større forskelle
Skolereformen betyder, at Aarhus-skolerne bliver mere forskellige
En lærer har 23 lektioner på en uge, andre steder er lærerne oppe på 28 lektioner i nogle uger.
Den omfattende reformering af folkeskolen, der trådte i kraft i august betyder, at de 46 skoler i Aarhus Kommune i fremtiden vil blive mere forskellige, end de allerede er.
Det mener både Århus Lærerforening og Skolelederforeningen i Aarhus.
“Noget tyder på meget store forskelle. Helt op til 200 timer kan der være i forskel på, hvor mange timer lærerne underviser om året. Jeg er bekymret for, om vi kan nå de mål, der er opstillet i reformen, og om der opstår en polarisering blandt skolerne i Aarhus,” siger Jesper Skorstengaard, der er formand for Århus Lærerforening.
Han forklarer, at der for eksempel ikke længere er afsat timer til en klasselærerfunktion, men at rollen stadig skal udfyldes.
“For en offentlig skole er det bekymrende. På de skoler hvor man er ekstra hårdt presset af antal undervisningstimer, er det stor risiko for, at det bliver nedprioriteret,” siger han.
Også i forhold til at skabe en attraktiv arbejdsplads for lærerne får formanden dybe furer i panden.
“Vi skal passe på, at arbejdsvilkårene ikke bliver så dårlige nogle steder, at lærerne simpelthen fravælger disse for at søge mod skoler, hvor arbejdsforholdene opleves bedre,” siger lærernes formand i Aarhus.
Skoler må tåle forskelle
At lærerne er spændt hårdt for er formanden for Aarhus Skolelederforening Stefan M. Christiansen enig i.
“Lærerne er hårdt pressede. Det er jeg ikke i tvivl om. Det er en kæmpe forandring af kultur og arbejdsgange, vi er midt i. Det sker ikke efter tre måneder, men kræver flere år. Men vi er kommet godt i gang og arbejder på at finde nye måder at forberede undervisningen på,” siger Stefan M. Christiansen.
Han mener også, at reformen vil medføre større forskelle på skolerne i Aarhus - både for lærerne og eleverne.
“Den enkelte skole har nu bedre muligheder for at tilpasse sig sine elever. Det, mener jeg, ikke nødvendigvis er skidt.”
Han ser kun grund til bekymring, hvis de ændrede arbejdsgange ikke følges op med dialog, åbenhed og nye arbejdsmetoder.
“Jeg tror, man skal tåle en vis grad af øget forskellighed. Men hvis vi ikke sørger for at styre det fornuftigt med åbenhed om arbejdsopgaverne og dialog, men der i stedet udbryder total konkurrence om lærerenes arbejdskaft, så kan jeg godt være bekymret,” siger formanden.