Solcelleanlæg - intet ramaskrig i Voer og Kare

Vedr. Lokalavisens artikel: Protester mod solcelleanlæg: 204 borgere i Voer og Kare siger nej til stort solcelleanlæg:
"Jeg må protestere over, at artiklen er misvisende. Overskriften giver nærmest indtryk af, at der har været et ramaskrig både i Voer og i Kare over planen. Jeg bor selv i Kare, og jeg synes ikke at erindre nogen gå skrigende rundt på gaderne i Kare i protest. Ingen som jeg har snakket med i Kare har nævnt solcelleemnet, og ingen af modstanderne har kontaktet mig eller min familie for at spørge om jeg er imod anlægget. Derfor føler jeg, at jeg er blevet misbrugt af artiklens forfatter, bare for at skabe overskrifter.
Det ville måske have været mere passende og professionel journalistik, hvis redaktionen havde brugt lidt tid på at kontakte os, der bor i de to byer, for at høre om der virkelig er så stor modstand til projektet, som artiklen giver udtryk for. Personligt vil jeg helst se marken blive plantet til og henligge som uberørt natur for at beskytte drikkevandet, men det kommer ikke til at ske, og så må vi overveje andre tiltag.
Jeg synes, at modstanden mod solcelleanlægget lugter lidt af NIMBY begrebet (Not In My Back Yard), og det samme gælder måske også for modstanden mod nye vindmøller. Jeg forstår nogle af bekymringerne, men vi er nødt til at huske, at klimaændringerne fra den globale opvarmning bliver den største trussel menneskeheden kommer til at stå over for nogensinde, og at vi fremover alle sammen vil blive nødt til at tage ansvar og blive en del af løsningen.
I denne kontekst bliver det meningsløst at råbe ‘naturen og sammenhold’, hvis konsekvensen af en opvarmet klode bliver, at dele af jordkloden bliver ubeboelig. Konsekvensen bliver krig om resurser som vand og fødevarer og millioner og atter millioner klimaflygtninge over hele jordkloden. I Europa øges risikoen for hyppigere og stærkere orkaner, tørke og oversvømmelser og tab af landjord på grund af havstigninger, og for nye alvorlige plante- og menneskesygdomme som følger med varmen, og som de fleste slet ikke har tænkt over endnu.
I forhold til naturen burde vi tænke på at beskytte og øge mængden af uberørt natur på den helt store skala, fordi det er naturen som styrer klimaet og dermed gør kloden beboelig, i stedet for kun at tænke på et lille stykke kulturlandskab ved Voer, som p.t. bare er en mark med en monokultur. Jeg ved egentligt hellere ikke, hvad modstanderne mener med ‘sammenhold’, men det burde betyde, at vi tænker på menneskeheden og vore efterkommere, og ikke bare vores egen lille plet på landkortet. Det er lidt ironisk, at det er en landmand som står som talsmand for modstanden mod projektet, når den danske landbrugsindustri er en af de største kilder til drivhusgasudledninger i landet, en industri som på et tidspunkt forhåbentligt bliver nødt til at gribe i egen barm for at reducere udledningerne af disse gasser.
Det er for egoistisk at sige - ikke i min baghave - bare fordi vi helst vil have at ting forbliver som de er. Det gør de ikke fremover, og hvis vi ikke gør noget for at bremse drivhusgasudledninger kan det kun gå galt. Og derfor er et solcelleanlæg, som hverken støjer eller generer på andre måder, og som kan beskytte fremtidige drikkevandsresurser hvis arealet ikke bliver sprøjtet, muligvis et lille bidrag. Det kunne også være, at signalværdien af så stort et anlæg ville tiltrække nysgerrige folk fra andre lande, og måske turister, til kommunen, og hvem vil det skade, hvis kommunen bliver set som bannerfører for grønne tiltag? Det kunne være, at huspriserne ville stige, i stedet for at falde, og at det ville vende fraflytning fra kommunen til tilflytning. Hvem ved?
Det virker en lille smule forstenet og virkelighedsbenægtende at tro, at vi kan fortsætte som hidtil, for der kommer klimaforandringer om vi kan lide det eller ej. Vi kan vælge enten at bidrage til en løsning, eller vælge at holde fast i den illusion, at vi kan fortsætte med status quo, med uforudsigelige konsekvenser. Og derfor burde modstandere af solcelleprojektet, og også vindmøllemodstandere, (måske skal vi alle sammen gøre det), lige tælle til ti, gå udenfor og kigge på den lille plet man står på og tænke, hvordan bliver fremtiden her for vores børn, børnebørn og oldebørn, hvis vi ikke alle sammen hver især tager ansvar og gør noget for at bremse CO2 udledninger? Og så vil de/vi måske komme på andre tanker i forhold til solcelleprojektet og vindmøller, måske ikke. Men i det mindste vil vi have vendt problemstillingen lidt mere grundigt, i stedet for den rygmarvsreaktion jeg synes jeg ser imod solcelleprojektet lige nu.
Hvis man vil se, hvor slemt det står til med klimaet i virkeligheden, kan man med fordel læse den verdenskendte, engelske videnskabsmand, James Lovelock’s tredje bog om emnet fra 2009/10: A Final Warning: the vanishing face of Gaia (forlag Penguin Books, 978-0-141-03925-1).
Kort sagt advarer han om kommende altødelæggende klimaændringer hvis vi ikke handler, og hans energiløsning for Storbitannien er atomkraft (på grund af Storbritanniens befolkningstørrelse på 60 millioner, voksende til 100 millioner med klimaflygtninge) som erstatning for andre energikilder for at reducere fuldstændige uoverskuelige klimaændringer.
Men atomkraft tror jeg absolut ikke på her i Danmark. Og derfor er vi måske nødt til at se i øjnene at andre løsninger kan blive nødvendige, om vi kan lide det eller ej."