Fortsæt til indhold

Alt er lig med intet

Samfund
Af Lars Norman Thomsen, redaktør:

Nævn bare en af Danmarks 98 kommuner, der ikke mindst én gang om dagen messer, at "vi er en bosætningskommune."
Det gælder Norddjurs, det gælder Syddjurs, og det gælder de øvrige 96 kommuner.
Senest kom det meget stærkt og hele åbent til udtryk under debatten om næste års budget i Syddjurs, hvor diskussionen om en beskeden skatteforhøjelse på bare 0,2 procentpoint skilte vandene så meget, at borgmester Claus Wistoft (V) helt imod sædvane besluttede, at kommuneskattens størrelse var en sag helt for sig.
Inden da havde han og alle øvrige på den borgerlige fløj, minus Dansk Folkeparti, advaret mod at kradse yderligere små 12 mio. kroner ind fra borgerne over skattebilletten, fordi Syddjurs Kommune så fremover ville få stukket i snuden, at den er kommunen med Østjyllands højeste kommuneskat, 25, 9 procent,. Underforstået: det er ikke just befordrende, når potentielle tilflyttere skal vælge bopæl.
Modsat hævdede flertallet (S, SF, Enhedslisten og DF), at tilflyttere langt mere efterspørger et højt serviceniveau og er villige til at betale for det.
En interessant diskussion, men har den noget med bosætning at befatte?
Ikke det mindste, hvis man nærlæser, hvad en såkaldt brandingekspert Nikolaj Stagis, adm. direktør i Stagis A/S, skrev forleden i et indlæg i Jyllands-Posten under overskriften "Kommunernes svære linedans":
"I det politiske spil er kompromissets kunst at give lidt til alle, men i branding handler det modsat om: Hvis du vil være alt - bliver du intet."
og:
"Det bugner med bosætningskampagner, hvor budskabet er, "vi har alt, vi mangler bare dig."
Men den slags kampagner rykker ikke en meter, ifølge Stagis.
Han henviser til, at forskningen fortæller, at mennesker primært flytter, når der sker store ændringer i deres liv: Jobskifte, ægteskab, skilsmisse, dødsfald, børn og uddannelse.
Det kan politikere hverken gøre fra eller til for at påvirke, men de kan til gengæld sørge for at få skåret ind til benet og finde ud af, hvad man i kommunen er særligt gode til - og satse benhårdt på at få det frem i lyset.
En lind omgang af alt muligt til at putte i vandgrøden duer ikke, heller ikke en ligegyldig diskussion om 100 kroner mere i skat fra eller til pr. indbygger.
"Få potentialer frem i lyset og vælg retning," lyder anbefalingen fra Nikolaj Stagis. Alternativet er, at den næste bosætningskampagne også ender med at gå i ét med tapetet.