Fortsæt til indhold

Så meget giver de rigeste kommmuner til udligning

Lyngby-Taarbæk Kommune er sammen med Gentofte og Rudersdal med til at betale halvdelen af den interne udligning blandt de 43 kommuner i hovedstadsområdet

Samfund
Jeppe Lund

Sammen med to andre kommuner står Lyngby-Taarbæk for at finansiere halvdelen af den udligning, der sker mellem de 34 kommuner i Hovedstadsområdet. Det skriver nyhedsbrevet dknyt.
Lyngby-Taarbæk afgiver 393 millioner kroner til den interne udligning, mens Rudersdal betaler 247 millioner kroner, og Gentofte Kommune topper med 554 millioner kroner.
I alt bliver der omfordelt 2,3 milliarder kroner fra de 17 rigeste kommuner i Region Hovedstaden til de 17 fattigste. Københavns Kommune modtager flest penge, 800 millioner kroner, Dernæst kommer Brøndby og Høje-Taastrup med 196 og 187 millioner kroner.
Udligningen i hovedstadsregionen er adskilt fra den landsdækkende udligning, som alle landets 98 kommuner er med i.
Ud over Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gentofte bidrager disse 14 kommuner ifølge dknyt til udligningen:
Frederiksberg, Dragør, Vallensbæk, Furesø, Allerød, Fredensborg, Hillerød, Hørsholm, Egedal, Greve, Roskilde, Solrød, Gribskov og Lejre.
De 17 kommuner, som modtager penge i hovedstadsområdets udligning er - foruden København, Brøndby og Høje-Taastrup:
Ballerup, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Ishøj, Tårnby, Helsingør, Frederikssund, Køge, Halsnæs og Stevns.