Fortsæt til indhold

Udgiver swingplade nytårsaften

Samfund
Jacob Nielsen

Danmarks mest succesfulde rapper har kastet sig ud i et projekt, som viser en anden side end kække rap-tekster og tunge beats.
Nogle gange har man godt af at prøve noget nyt, og det gør L.O.C. så nytårsaften, hvor han udkommer med en ny - og for ham meget anderledes - ep med titlen Grand Cru.
Her blander han den barske rap med den melodiske, stryger-dominerede lyd af croon og swing - en genre han altid har haft stor forkærlighed for.
"Det er den æstetiske strygerflade frem for den nyeste synth-lyd på markedet, og det er 808-trommemaskinen i stedet for percussion-lyden fra bossa nova. Vi gik på jagt efter samples fra en musikalsk æra, hvor der var en næsten usynlig grænse mellem det kække og det æstetiske. Da vi havde fundet de samples, der ramte stemningen præcist, byggede vi rap-elementerne op omkring dem og besluttede os for at indspille hele møllen med strygere og blæse-sektion," forklarer L.O.C.
Hør ham fortælle meget mere om det nye swing- og croon-projekt i tv-interviewet her på artiklen.