Åbningen af Hillerød Storcenter udskudt igen
Projektdirektør mener først Hillerød Storcenter kan slå dørene op til foråret 2017
Tidsplanen for, hvornår Hillerød Storcenter skal stå færdigt, er igen blevet rykket nogle måneder.
Oprindeligt var planen, at indkøbsmastodonten skulle have stået klart allerede i 2013.
Men centerbyggeriet på den såkaldte Møllebrogrund mellemHerredsvejen og Roskildevej blev udskudt - hovedsageligt på grund af problemer med forskellige tilladelser.
Derefter blev tidsplanen revideret - og projektdirektør Ulrik Bebes bud var, at centeret ville være klar til julehandlen 2016. Nu er tidsplanen igen revideret.
“Vi åbner i påsken 2017. Det er et stort projekt, så det er klart, at der sker nogle tilpasninger,” siger projektdirektøren, der netop har offentliggjort nye tegninger af centeret.