Fortsæt til indhold

Frygter at bukke under for ’stormagten’

En af de mindre lokale specialforretninger i Fredensborg, Schrøder Herremode’ ejet af Thomas Schrøder glæder sig over politikernes interesse for sagen

Samfund
Af Claus Beyer

”Jeg frygter at mange af mine kolleger, og min egen virksomhed ligeså, må bukke under for 'overmagten', hvis det nye storcenter i Hillerød, vil blive en realitet. Desværre vil mange forbrugere nok foretage en stor del af deres indkøb, i et nyt og meget stort center, i en periode efter åbningen af et sådan - naturligt nok,” siger Thomas Schrøder.
”Jeg tror at nyhedsinteressen vil aftage, efter et år eller to, men desværre vil mange af de detailhandlende i mindre byer, som Fredensborg, Allerød, Birkerød etc. nok ikke have egenkapital til at kunne overleve et så stort indhug i den, i forvejen begrænsede, omsætning, som vi vil opleve i denne sag.”
”Jeg har set tal, der fortæller om en nedgang, i omsætning, på op til 35 procent, hvilket ikke mange butikker vil kunne klare - ikke min i hvert tilfælde, siger Thomas Schrøder, der slutter:
”Ligeledes en tak til Plan, miljø og klimaudvalget, for at have nedlagt veto - vi i gågaden, håber meget at de omkringliggende byer, har gjort deres til at få nedlagt projektet. Jeg forestiller mig en hel regions handelsgader, minus Hillerøds naturligvis, ligge øde og forladt - det vil være rigtig skidt for ejendomshandler, kommuneskatter, osv. osv. Ja - okay. Jeg ved at sagen er sat på spidsen, men det er desværre nok ikke langt fra virkeligheden.”