Fortsæt til indhold

Plads til flere til fælles juleaften i Rønde

Stadig plads til flere ”juleløse” til den fælles juleaften for voksne i Rotarys lokaler i Rønde

Samfund
Af Martin Schultz

Sidste år tog tre ”juleløse” initiativ til at inviterer til en juleaften i fællesskab for alle, der ellers skal sidde alene juleaften, men gerne vil være sammen med andre.
23 mænd og kvinde ri alderen fra 26 til 75 år havde en dejlig juleaften på værtshuset Pubben i Rønde, men siden er Pubben lukket.
Men arrangørerne havde mod på en endnu en juleaften i fællesskab og fik hjælp af Rotary Klub Rønde, som stiller sine klublokaler midt i Rønde til rådighed for julearrangementet. De lokale rotarianerne støtter desuden arrangementet med 100 kr. til dækning af udgifter til mad, pynt og gaver.

En juleaften for voksne

Der er stadig nogle få ledige pladser til julearrangementet med plads til i alt 30 voksne.
”Der er stadig ledige pladser og alle er velkommen. Dog er arrangementet ikke for børn. Ikke fordi det er en decideret fest, men fordi vi har valgt at lade arrangementet kun være for voksne. Det er vores mål at skabe en aften, der rummer ligeså meget hygge som en rigtig familiejul,” siger George Kroer.
Tilmelding kan ske til Pernille Busch på tlf. 20860178 senest 20. december.
Mere info på https://www.facebook.com/juleaften2014