Skolelever blev sendt på militær stroppetur
Børn fra 6. årgang i Hørning Juniorklub fik prøvet grænserne af, da de tilbragte en weekend på Varde Kaserne
Slug tudekiksen og se, hvad du egentlig kan, hvis det virkelig gælder. Sådan lyder den korte version af formålet med den stroppe tur, 27 børn fra 6. årgang i Hørning Juniorklub var på forrige weekend sammen med to premierløjtnanter fra Hærens Efterretningscenter i Varde.
Over halvandet døgn oplevede de 12-årige, hvad det vil sige at blive presset til det yderste med hårde fysiske udfordringer, få timers søvn, og begrænsede madrationer. Det sjove ved historien er, at de elskede det.
Hjalp hinanden igennem
“Det var en rigtig fed oplevelse, selvom det var virkelig hårdt, og jeg har faktisk stadig ømme fødder. Jeg tror, vi løb over 20 kilometer sammenlagt,” fortæller Andrea Gundelach, der var med på turen sammen med klassekammeraterne Emma-Ja Krostensen og Karl Steen Ludvig.
“Vi blev vækket begge nætter efter bare få timers søvn, og sendt ud på løb. Vi vidste ikke, hvad klokken var, for vi havde ingen ure. Det var en meget underlig fornemmelse,” fortæller Karl.
Ud over natteløb i buldrende mørke og støvregn bød weekenden også på et langt orienteringsløb samt en forhindringsbane, børnene skulle gennemføre med to sandsække på 10 og 20 kilo samt en båre. Her handlede det om at hjælpe hinanden igennem banen.
“Det var ret sjovt,” husker Andrea, der ellers var ret irriteret over, at der var mange, der ikke kunne løbe ret langt.
“Det var irriterende, men vi skulle jo hjælpe hinanden igennem, så længere var den ikke. Selvom vi var udmattede til sidst, blev vi ved med at hjælpe hinanden.”
Ingen kære mor
“Man er vant til at sige, at nu gider jeg ikke mere, men her var der ingen kære mor. Man var bare nødt til at gennemføre,” konstaterer Emma-Jo.
For kosnstitueret leder af Hørning Juniorklub, Anette Nissen, var turen ikke bare en oplevelsestur.
“Målet med en tur som den her er at vise børnene, at de kan meget mere, end de selv tror. Vi oplever, at børn i dag ikke kan noget i forhold til for bare få år siden. Det er meget tydeligt. Der bliver ikke stillet de samme krav til dem som tidligere og de giver for hurtigt op,” fortæller hun.
“Her får de lov at prøve deres egne grænser af, blive udfordret til det yderste og få en succesoplevelse med hjem. De lærer, hvor vigtigt det er at kunne samarbejde, og at det har konsekvenser for hele gruppen, hvis de bare kvitter og giver op.”