Ingen jul uden pynt i vinduerne

Billederne af børnebørnene må vige de trofaste pladser på reolen i lidt over en måned om året. Her gør nisserne, pynten og lysene nemlig deres indtog, og de daglige nips ting bliver gemt væk i kasser.
Vi er på besøg hos 77-årige Birthe Hylbæk i Søndervangen. Hun har inviteret os inden for i sit julede hjem, hvor nisserne, julemændene og den øvrige pynt er sat sirligt op, og flere af tingene har da også sine faste pladser.
“Jeg vil gerne have, at det ser pænt ud. Jeg kan godt lide, at der er noget barnligt over det, men tingene skal ikke være klasket op,” siger Birthe Hylbæk, der hvert år bruger flere dage på at sætte den megen julepynt op, og alt skal være klar til første søndag i advent, og hvis den først ligger inde i december, så er pynten klar til 1. december. Alle nisserne får lov til at stå side om side på reolerne indtil 6. januar, hvor hun piller det ned.
Vinduerne i køkkenet er dækket med rødt tape, som de fleste børn nok kender fra deres barndom, og de pyntede vinduer betyder en del i området.
“Jeg får altid at vide, at hvis ikke jeg har pyntet og lavet mine vinduer, så er det ikke jul,” griner Birthe Hylbæk.

Altid pyntet op

Siden hun var barn, har hun været vant til, at der har været pyntet op til jul, og et par af tingene har hun taget med sig fra barndomshjemmet. Det er blandt andet en papfigur af Jesus barnet, der ligger i krybben, og så er det en kugle og en stjerne, der var på juletræet hos hendes mor og far.
“For mig er julen noget med hygge og at have det rart sammen. Det er vinter-periode, og vi mangler lys, så jeg synes, det er hyggeligt at sidde inde og hygge sig med en film - gerne en julefilm.”

Et særligt juletræ

I den lille stue står der et plastikjuletræ, som naturligvis også er pyntet. Det har fulgt hende i mange år. Det var hendes afdøde mand, der fandt det i sin tid, og det har været vigtigt for Birthe, at det kommer op hvert år, også selv om nogle af grenene er ved at være slidte.
“Jeg føler, at jeg kommer ham nær, når jeg har sat det op. Det skal være, som det plejer,” siger Birthe med et varmt smil.
Der er ikke noget yndlingsjulepynt, for hun holder af det hele, og det meste har en historie, som for eksempel julemanden i guld og hvidt klæde, der er købt sammen med en veninde på Madeira.
“Det meste af min pynt er gammelt. Jeg får dog noget nyt hvert år, men jeg har begrænset mig de senere år,” griner Birthe Hylbæk mellem alle sine nisser.