Fortsæt til indhold

Så mange flygter fra dansk jul

Samfund
Jacob Nielsen

Der bliver run på i Københavns Lufthavn i dag. Det er nemlig julens største rejsedag for de mange, som vælger at vende ryggen til den danske jul, og som i stedet nyder dagene under varmere himmelstrøg.
Omkring 81.000 passagerer forventes gennem lufthavnen denne fredag den 19. december. Dermed bliver der næsten dobbelt så travlt som på en almindelig december-dag.
"Vi kunne allerede mærke at trafikken steg for et par dage siden, men det bliver en rigtig travl dag i dag, og derfor har vi også både indkaldt ekstra sikkerheds, baggage- og servicearbejdere på arbejde, så det hele kommer til at gå så glat som muligt," siger Lene Andersen, der er afdelingsleder i Passagerservice.
DEL EFTERLYSNINGEN er facebook-siden der hjælper med at sprede efterlysninger af forsvundne og kriminelle personer. Vi vil gerne have dig med i fællesskabet. "Like" siden her

Det er de klassiske destinationer som Thailand, Tyrkiet og De Kanariske Øer, der er favoritterne, når danskerne fejrer jul i udlandet, men fra i morgen er nogle af de koldere destinationer også på listen. Her begynder de første skiafgange nemlig allerede af afgå, oplyser Lene Andersen til Lokalavisen.dk.
Selvom der bliver gang i den i dag, er der dog stadig lidt vej til de travleste rejsedage i juli måned, hvor passagerantallet nemt kan ramme 90.000.