Arkitekturen bliver en større del af festugen

Hvad nu hvis man spærrer Banegårdspladsen for biler? Hvad nu hvis man forener Rådhusparken og Musikhusparken?
Aarhus Festuge tester det, og bruger i år flere penge end nogensinde, i alt 4,8 mio.kr., på den midlertidige arkitektur i byrummet.
"Vi har efterhånden så meget arkitektur, at vi kan kalde det en festival for sig," siger festuge-direktør Jens Folmer Jepsen.
Han glæder sig over at få besøg fra både fra New Zealand, Italien og Grønland. Gæster, der kommer for at se på, hvordan Aarhus eksperimenterer i byrummet.
Og så glæder han sig over øget økonomisk støtte til arkitekturen.
"Vi har i år for første gang fået en halv mio. kr. fra Statens Kunstfond og en ekstra bevilling fra Nordeafonden. Derudover mærker vi, at byens håndværkere og arkitekter er meget samarbejdsvillige," siger festuge-chefen.

Arkitektur, der får en reaktion frem

Men hvad har arkitektur egentlig med fest at gøre?
"Festugen er en kunst- og kulturuge, og arkitektur har i høj grad noget med kunst gøre. Når vi laver store indgreb i byrummet, så gør arkitekturen dét, som al kunst burde gøre. Nemlig at man forholder sig til den," siger Jens Folmer Jepsen.
Første gang aarhusianerne reagerede var, da festugen i 2010 lavede en skov på Store Torv.
"På ingen tid var der en facebook-gruppe, der krævede, at skoven skulle bevares. Og det er det, vi vil. Få gang i diskussionerne og stille spørgsmålstegn ved vores vaner. Nogle gange laver vi 'beautiful mistakes', men så er det hele jo væk igen efter ti dage," siger festuge-direktøren.

Prale af vores 'rockstjerner'

Ifølge direktøren handler Aarhus Festuge også om at vise, hvad Aarhus er god til.
Kristine Jensens Tegnestue i Grønnegade modtog i år Skandinaviens største arkitekturpris. Og en række af byens store firmaer, såsom C.F. Møller, Schmidthammerlassen og Arkitema åbner dørene under festugen.
"Vi skal huske, at prale af det, vi er gode til. Hvis arkitekterne i byen havde været rockmusikere, så havde de været kæmpestore," mener Jens Folmer Jepsen.
Teltet på Bispetorvet er i år også arkitekttegnet. Det er dog ikke planen, at alle øltelte fremover skal være det.
"Men vi snakker løbende om, hvordan vi kan gøre os umage. F.eks. undgå de grimme betonklodser der holder teltene på plads. Det vil da være fantastisk, hvis det først og fremmest er arkitekturen, folk lægger mærke til, når de kommer til byen, i stedet for fulde folk og tis op ad vinduerne," siger direktøren.