"Vi fik autografer af 'ham' fra Den Store Bagedyst"
Torsdag aften var skuespiller, Masterchef-vinder og vært i "Den Stor Bagedyst" Timm Vladimir gæstekok hos Ullerød SuperBrugs til deres årlige gourmetaften
Torsdag aften strømmede godt 1000 kunder i retning mod Ullerød SuperBrugs, hvor supermarkedet havde inviteret til den årlige gourmetaften.
Aftenens hovednavn var igen skuespiller, Masterchef-vinder og vært i "Den Store Bagedyst" Timm Vladimir der var hovednavnet sammen med hans makker Kenneth Søndergaard, der også er en del af Timms kokkeskole i Valby.
Lækker muslingesuppe
"I år valgte vi at lave en muslingesuppe. Den smager fortræffelig og er let at lave. Hvis nogen er interesseret i opskriften, så kan de finde den på min Facebook-side Timm Vladimers Køkken", siger Timm Vladimir til Hillerød Posten hvorefter han for fjerde gang lader redaktøren smage på suppen.
Ros fra kunderne
"Succesen bliver bare større år for år. Denne gang er der flere kunder end der nogensinde tidligere har været. Det er dejligt at se vores kunder nyde alt det vi har sat op til dem. Vi får meget ros fra vores faste kunder, specielt når de kommer ned dagen efter og handler. Derfor er det også en fast årlig tradition, som vi vil fortsætte med", siger en tilfreds Thomas Schaldemose, souschef i Ullerød SuperBrugs, der også fremhæver, at tilstedeværelsen af Timm Vladimir igen i år var med til at forstærke interessen for arrangementet.