Fredningsnævnet aner ikke, hvad det freder
Flere lodsejere fortæller, at nævnet , der skal tildele dem erstatninger, aldrig har sat fod på deres jord
"Det har været helt til grin."
Sådan siger lodsejer Gunnar Stephansen om processen, der ligger til grund for, hvilken erstatning, han får tilkendt som følge af fredningen på sin jord i Værebro Ådal.
Det er Fredningsnævnet, der bestemmer erstatningens størrelse, men Gunnar Stephansen fortæller, at den dag, hvor nævnet var på besøg hos ham 22. maj i år var der afsat 45 min. til behandling af fire lodsejeres sager. Efter at nævnet var færdige med at præsentere hinanden og embedsmændene var der 6-7 minutter tilbage til hver af lodsejerne.
"Der har ikke været en eneste hernede og kigge på min jord. Hvordan kan de så tage en beslutning," siger Gunnar Stephansen, som kalder sagsbehandlingen arrogant og utroværdig.
Og det er en anklage, der går igen fra flere andre lodsejere, har Lokalavisen erfaret.
Forkert jordregistrering
Andre igen skriver i papirerne vedrørende erstatningskravene, som Lokalavisen har fået aktindsigt i, at de har opdaget, at en del af deres jord fejlagtigt står kategoriseret som såkaldt paragraf 3 jord.
Det vil sige jord, der i forvejen er beskyttet af naturbeskyttelsesloven og dermed ikke berettiger til erstatning ved fredninger, da jorden i princippet allerede er ”fredet”.
Enkelte mener sågar, at de slet ikke har fået tilsendt papirerne om tidsfristen for erstatningskravet, imens andre skriver, at den korte svarfrist har gjort det umuligt for dem at nå at indhente ekspertbistand til hjælp ved udregninger af erstatningskravet.
Ønsker ikke at svare
Lokalavisen har forsøgt at få Fredningsnævnet til at forholde sig til kritikken fra de berørte lodsejere, men det er ikke lykkedes.
Fredningsnævnet oplyser til Lokalavisen, at nævnet ikke kan udtale sig om kritik af nævnets fremgangsmåde i og med, at der er tale om en verserende sag.