Lodsejere kræver 170 mio. for fredning af ådal
Værebro Ådal-fredningen i Egedal og Roskilde kan - i teorien - blive danmarkshistoriens dyreste fredning
170 mio. kr., det er den samlede sum, som 29 lodsejere i Værebro Ådal har gjort erstatningskrav på for fredningen af deres jord.
Det viser Lokalavisen Egedals opgørelse af lodsejernes erstatningskrav, som avisen har søgt aktindsigt i.
Og enslydende for størstedelen af erstatningskravene er, at man forbeholder sig retten til at søge om yderligere erstatning, når fredningens fulde omfang viser sig.
Hertil kommer de potentielle erstatninger til de resterende 64 lodsejere, der også bliver ramt af fredningen.
Den 609 hektar store fredning af enge, marker og moser i Stenløse, Veksø, Hove, Gundsømagle og Kirkerup har således - på papiret - potentiale til at blive danmarkshistoriens dyreste fredning og dermed til at resultere i noget af en udskrivning for både Egedal Kommune, Roskilde Kommune og Naturstyrelsen, der skal deles om udgifterne til erstatningerne.
En “titel”, der lige nu tilkommer fredningen af moseområdet Lille Vildmose i Østhimmerland, hvor erstatningssummen endte på svimlende 57,5 mio. kr. Og blandt andet medførte en lov om, at man nu skal have et budget for fredninger.
En erstatningssum i den størrelsesorden kommer dog ifølge Jørgen Heinemeier landinspektør og fredningsteamkoordinator i Naturstyrelsen aldrig på tale igen.
“Nej, det tror jeg ikke. Og det kommer ikke til at ske i Værebro Ådal, det tror jeg roligt, jeg kan sige,” lyder det fra Jørgen Heinemeier.
“Meget høje erstatningskrav forekommer jævnligt, men det er ikke det samme som, at man får dem,” siger Jørgen Heinemeier og forklarer, at det man kan erstatte er den mindreværdi i handel og vandel, som fredningen medfører.
Fredningsteamkoordinatoren kender således til en sag, hvor en lodsejer søgte om 125 mio. kr. i erstatning, og hvor Fredningsnævnet tilkendte ham 300.000. kr. Den sag er endnu ikke afgjort og ligger stadig hos Natur- og Miljøklagenævnet.
Kan klage over afgørelse
Jørgen Heinemeier fortæller, at naturstyrelsen har udarbejdet en statistik over fredninger fra 2004-2011, der viser, at der i gennemsnit er givet erstatninger for 800.000 kr. i alt per fredning.
Med et budget på 2,7 mio. kr. for fredningen i Værebro Ådal, ligger den altså allerede væsentligt over gennemsnittet, hvad angår erstatninger, men med sine 609 hektar er det også en fredning i “sværvægtsklassen.”
Og kommer Værebro Ådal fredningen til at overstige budgettet, er det ikke utænkeligt, at Naturstyrelsen vælger at klage over afgørelsen.
“Det sker ikke sjældent, at vi også klager, fordi vi mener, at der er givet for høje erstatninger. Og det kan kommunen selvfølgelig også gøre i og med, at de er med til at betale for gildet.”
Afgøres formentlig i år
Som hovedregel betaler kommunen - eller i dette tilfælde, kommunerne - 25 procent af erstatningssummen til de berørte lodsejere, imens Naturstyrelsen afholder resten af regningen. Men om Egedal Kommune har en øvre grænse for, hvad regningen må ende på, og om den grænse kan resultere i en anke fra kommunen side, det vil Ib Sørensen (A) formand for Planudvalget, ikke kommentere på.
Han afventer - I lighed med de godt 100 berørte lodsejere - Fredningsnævnets afgørelse.
Og det tyder på, at afgørelsen kan komme som en julegave, for ifølge Fredningsnævnet vil man “bestræbe sig på, at færdiggøre sagen inden udgangen af 2014,” oplyser Sekretariatschef, Anja Olsen.
Om “gaven” så vækker glæde eller bekymring, det må tiden vise.
FAKTA
Det er kun kommunalbestyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening samt Miljøministeren/Naturstyrelsen, der kan tage initiativ til en fredning.
Når der er rejst en fredning, er det Fredningsnævnet, det afgør, om der skal gennemføres en fredning.
Fredningssagen går til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis erstatningerne overstiger 500.000 Kr., eller hvis sagen påklages af Danmarks Naturfredningsforening, ejere eller andre.
Sagen går til Taksationskommissionen, hvis erstatningerne bliver påklaget af myndigheder, ejere eller andre.
Sagen kan inden seks måneder efter endelig afgørelse, indbringes for domstolene.
Kilde: Naturstyrelsen