“Hvad gør man, når Staten stjæler?”

“For os er det jo hjerteblod, vi har knoklet for det her hele livet.”
64-årige Gunnar Stephansen kigger ud over sin jord med Værebro Å, vilde gæs og grønt græs til den ene side og meterhøje juletræer så langt øjet rækker til den anden side.
I 33 år har han slidt, slæbt og svedt men også udlevet sin livslange drøm om at være juletræsproducent på jorden i Værebro Ådal en drøm, der nu er i overhængende fare for at forvandles til et ubrugeligt fatamorgana.
Fredningsnævnet har nemlig besluttet, at på den fredede jord i Værebro Ådal skal juletræerne udfases og på sigt fuldstændig fjernes.
For Gunnar Stephansen medfører den beslutning nogle ganske betragtelige konsekvenser, da det er hele hans jord og hvert enkelt af de tusindvis af juletræer han egenhændigt har plantet, der er medtaget i fredningen.
“Det her det handler jo ikke om en fredning. Det er en ekspropriation. Man tager vores ejendom fra os, og vores ret til at drive en virksomhed,” siger han og fortsætter:
“Jeg bliver 65 år her til foråret, og jeg har knoklet hele mit liv. Jeg har aldrig været arbejdsløs, vi har slidt og slæbt for de penge, vi har tjent, og altid betalt vores skat. Så er det ikke så sjovt, at man skal se myndighederne komme og stjæle med arme og ben.”
Ordene bliver sagt ganske stilfærdigt og ikke på noget tidspunkt hæver Gunnar Stephansen stemmen, men indvendigt raser han. Og det er så meget, at blodet bruser af sted med faretruende fart så blodtrykket nu ligger med et gennemsnit på over 200, imens Gunnar Stephansen prøver at presse det ned igen med medicin.
“Flere af naboerne er ved at knække helt sammen af det her, det gør folk syge,” fortæller han og siger:
“Herude har de sat 2,7 mio. kr. af i erstatning til 100 lodsejere for 615 hektar. Ifølge Danmarks Statistik var salgspriserne for landbrugsjord i 2013 169.000 per hektar, det svarer til 104 mio. Det er da fuldstændig vildt, at man vil erstatte det med 2,7 mio. for samtlige lodsejere.”

Vil ikke have erstatning

Med et erstatningskrav på 17 mio. kr. - heraf 6 mio. kr. for tab af omsætning vedr. juletræer - er han den lodsejer, der har krævet næstflest penge i erstatning, men det er nu ikke pengene, som den mangeårige juletræsproducent går op i.
“Jeg vil helst undvære erstatningen. Jeg har ikke noget at bruge 17 mio. kr. til. Hvad skal jeg bruge dem til? Jeg vil meget gerne afstå fra den erstatning og så beholde min jord,”

Vil kæmpe imod

Han har før lagt arm med Staten og tabt.
På sine to andre ejendomme i Køge og i Skibby har Gunnar Stephansen haft ekspropriationssager kørende og her kostede et nederlag ham blandt andet 700.000 i sagsomkostninger, da han forsøgte at kæmpe imod via retten. Alligevel er den mangeårige juletræspoducent klar til at tage kampen op imod fredningen - eller ekspropriationen, som han kalder det - med alt hvad han ejer.
“Så belåner vi alle vores ejendomme. Jeg er godt klar over, at det betyder ikke en skid for Staten, men så bruger vi de sidste penge, vi har på at gå i retten. Lidt retfærdighed skal der sgu være. Det gør jeg, om det så er det sidste, jeg gør.”
Inden Gunnar Stephansen igen banker gummmistøvlerne af og sætter sig ind i sin sølvgrå firehjulstrækker for at køre retur til hjemmet i Skibby, kigger han ud over sin jord og spørger:
“Hvad gør man, når staten stjæler? Jeg synes, det er det, de gør.”

FAKTA

Den 609 hektar store fredning indbefatter for mange lodsejere hele deres jord og bygningerne på den, og for dem gælder blandt andet at:
- Der skal anlægges omkring 11 km nye stier samt ske forbedring og udbygning af omkring 6 km eksisterende stier - blandt andet skal en af stierne gå direkte igennem en lodsejers indkørsel og løbe seks meter fra hoveddøren.
- Der må ikke tilplantes med flerårige udsigtshæmmende afgrøder, herunder juletræer, pyntegrønt, frugttræer, levende hegn, energipil, elefantgræs, vildtremiser og lignende. Ny tilplantning i øvrigt er ikke tilladt, men eksisterende tilplantninger kan opretholdes og vedligeholdes. Private haver er undtaget fra forbuddet om tilplantning.
- Der må ikke etableres nye læhegn. Eksisterende læhegn må vedligeholdes ved enkelte genplantninger med hjemmehørende træarter.
- Boliger kan udvides op til 250 m2, jf. Planlovens § 36.
- De for jordbrugsdriften erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger kan opføres i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse. Der må ikke etableres bure og bygninger til pelsdyr, stutterier, drivhusgartnerier, planteskoler, frugtplantager eller landskabeligt skæmmende bygninger til husdyrbrug.
- Fredningen er ikke til hinder for opførelse af de for landbrugsdriften nødvendige læskure til husdyr.
- Udenfor have- og gårdspladsarealer må der ikke anbringes campingvogne eller lignende, og man må ikke slå telt op.