Fortsæt til indhold

Gratis brænde til pejsen

Forsøg med gratis sanke-brænde i Skanderborg Kommune

Samfund
Af Erland Rasmussen

Skanderborg Kommune er på vej med et forsøg, hvor borgerne på udvalgte steder i kommunens skove får lov til hente gratis brænde.
Det bliver på steder, hvor kommunen ikke kan tjene penge på at sælge brændet på grund af, at der er for små mængder, eller at det er for besværligt at hente ud.
Kommunen vil senere på året på sin hjemmeside oplyse om de specifikke steder, der bliver omfattet af forsøgsordningen, der starter til næste hugstsæson, det vil sige til efterår og vinter.
Der vil være imidlertid være nogle krav, der skal overholdes:
Der skal bruges lovpligtigt og godkendt udstyr (motorsav og sikkerhedsudstyr).
Overholdelse af tidsperioden og arealafgrænsning.
Krav om at der ikke må køres på arealet, typisk ved naturpleje.
En tilmelding til ordningen via hjemmesiden.
Skanderborg kommune sælger normalt hovedparten af kommunens træ til tømmer eller sankebrænde.
Nogle steder vælger kommunen dog at lade store hele træer eller dele af træer ligge til forrådnelse i skovbunden. Det gøres for at øge antallet af levesteder for dyr og planter i skoven. Det er det, man kalder biodiversitet.
Det er byrådsmedlem Birte M. Andersen, (V), der som tidligere beskrevet i Lokalavisen har foreslået kommunen en gratis sankeordning for borgerne, og det bliver nu en realitet som forsøg.