Loop åbner træningscenter i Beder
Så har alle borgerne i sydbyen mulighed for at træne i Loop, der åbner i Beder
Loop Fitness slår dørene op til et nyt træningscenter på Kirkebakken i Beder.
Det sker lørdag 8. november, og der vil være et center på 160 kvadratmeter til borgerne.
I Loop kan man træne på 24 minutter, og der vil være adgang alle hverdage klokken 5-22 og i weekenden klokken 5-18.
“Vi fandt ud af, at manglende tid var den største begrænsning for, om folk fik trænet. Derfor lavede vi et effektivt koncept, hvor man kan parkere bilen udenfor centeret, gå ind, klæde om, træne og være ude af døren igen på en halv time,” siger administrerende direktør i Loop Fitness, Brian Schneider i en pressemeddelelse.
Det bliver Christina Brun Larsen, der kommer til at stå for den daglige drift i det nye center. Hun er opvokset i Beder og kender derfor byen godt.
“Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang og ikke mindst til at hilse på nye såvel som kendte ansigter. Og allerede ny har de første meldt sig på banen som kommende Loop-medlemmer,” siger hun i pressemeddelelsen.
Centeret vil være delvist bemandet alle dage, og i tidspunkter er der ikke noget personale, så her låser man sig ind via en touchskærm, som åbner døren til centeret.