Fortsæt til indhold

"Jeg kan ikke angre noget, jeg ikke har gjort"

Samfund
Martin Warming

Mandag aften kunne seerne møde Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte i programmet 'Bodsgang' på DR2.
Præsten Flemming Pless tog Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte med ud at gå bodsgang. På en 24 timers lang vandring i Danmarks natur forsøgte Flemming Pless at forstå mennesket Peter Brixtofte.
Hvordan er det at have været elsket og folkekær til, at det hele ramler sammen omkring en, og livet bliver vendt på hovedet. Og synes Peter Brixtofte selv, at han har noget at angre.
"Jeg kan jo ikke angre noget, jeg ikke har gjort. Det er så moderne at angre, men jeg kan ikke angre noget, jeg ikke har gjort", sagde Brixtofte blandt andet til Flemming Pless.
"Jeg siger jo ikke, at jeg ikke har lavet ting, der er dårlige og kunne have været blevet gjort anderledes. For pokker, alle laver masser af fejl. Der er mange beslutninger, som jeg har været med til, som har været dårlige, men det drukner heldigvis i min opfattelse i, at der til gengæld findes et utal af gode beslutninger", lød det fra Brixtofte i tv-programmet.
Du kan se eller gense programmet med Peter Brixtofte her (link til DR's hjemmeside)