Opfordrer til at lave folkeskov ved Hinnerup
Igangsætter af Folkeskoven, Lars Heiselberg vil inddrage folk ved at etablere folkeskov
“Hvorfor ikke lade borgerne selv frivilligt få medejerskab til skoven?”
Sådan spørger Lars Heiselberg om i forbindelse med det store skovrejsningsprojekt mellem Grundfør og Hinnerup, som Hinnerup Vandværk og Favrskov Kommune er med i, sammen med Skov & Naturstyrelsen. Lars Heiselberg kommer fra Rigtrup ved Voldum. Han er sammen med Kim Nielsen igangsættere af projekt folkeskov, og har været med til at etablere borgergrupper og skovarealer i Odensen, Århus, Høje Tåstrup og Spentrup ved Randers.
“Hvis vi gør det til en folkesag, så kan alle opleve, at de kan gøre en forskel,” mener han. Konceptet går kort sagt ud på, at folk donerer 76 kroner for fire træer, som frivillige og en professionel så planter.