Skolebuschauffør kom hjem med HIV
62-årige skolebuschauffør Niels Pedersen blev som 39-årig smittet med hiv i Afrika
Skolebuschauffør Niels Pedersen fra Hemmed, som kører børn ti l og fra Ådalsskolen i Skørring, er heteroseksuel og blev som 39-årig smittet med hiv, mens han var udsendt til Afrika for Mellemfolkeligt Samvirke.
”Jeg blev testet negativ inden udsendelsen som varede i godt to år - og blev testet positiv, da jeg kom hjem,” fortæller Niels Pedersen.
”Dengang var det en dødsdom for mig, men jeg levede i 16 år uden medicin. Da mit immunforsvar blev slidt ned, kunne jeg ikke længere undvære medicinen, og til mit held kom der i 95/96 en ny kombinationsmedicin, som kan holde det i ave. Mens nogle bliver hjulpet fra dag ét, er der dog også dem, som ikke kan tåle det og derfor må tage medicin, som endnu ikke er godkendt.”
Ingen symptomer
Niels Pedersen har ingen symptomer og har aldrig haft det, men medicinen kan have mange bivirkninger - blandt andet er der mere end 50 % af de HIV-smittede, som løbende får depressioner.
Niels Pedersen er en af dem, som selv forstår at tackle det meste.
”Mens jeg var i Afrika, var min danske kæreste og min datter fra et andet forhold der også i en periode, og jeg blev gift med min kæreste. Da de rejste hjem, havde jeg stadig et år tilbage som udsendt. Da AIDS for alvor brød ud i Afrika, gjorde man ingenting og levede som om, at AIDS ikke var der. Ganske vist holdt man udadtil på normerne, men når lyset var slukket, tænkte ingen på smittefare. Selv om mange smittede bedyrer, at de ikke kan være smittet ved sex i Afrika, så er sandheden en anden. Men jeg VED, at jeg ikke er smittet på den måde.”
Efterrationalisering
Efterrationaliseringer har givet et bud på smittetidspunktet.
”Jeg hjalp en gang en afrikaner med at skifte et stort ballondæk, og ved et uheld røg et stykke værktøj ind i hans hånd og videre ind i min arm. Senere mens jeg var der, blev han syg af tuberkulose, hvilket i Afrika ofte sker for hiv-smittede.”
Niels Pedersen er dog på ingen måde en bitter mand.
”Jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg rejste ud i verden, og tanken om at jeg kunne have smittet min kæreste fyldte mere, end at jeg selv var smittet. Hun blev ramt af angst, og de prøvede meget for at hjælpe hende. Men til sidst indså jeg, at den eneste måde jeg kunne hjælpe på var skilsmisse, da min blotte tilstedeværelse ganske enkelt holdt hende fanget i angsten.”