Få verdens bedste job som frivillig
Børns Voksenvenner i Skanderborg holder ekstraordinær generalforsamling, da der skal findes en ny formand
Det er verdens bedste frivilligjob, lyder det i en pressemeddelelse fra Børns Voksenvenner i Skanderborg, som søger nye medlemmer til bestyrelsen.
Formanden for Børns Voksenvenner Skanderborg Lene Lund har set sig nødsaget til at fralægge sig hvervet som formand.
I stedet har Finn Bonde Jespersen sagt ja til at stå i spidsen for foreningen, hvis ikke der dukker andre kandidater til formandsposten op på den ekstraordinære generalforsamling, som holdes mandag 24. november.
Søger nye frivillige
Derfor inviterer Børns Voksenvenner i Skanderborg nu alle, der er interesserede til generelforsamligen den dag, da der er brug for flere frivillige.
“Især har vi brug for personer, der har organisatorisk erfaring samt personer med en børnefaglig baggrund og erfaring, som har lyst til at indgå i vores arbejde med etablering af venskaber,” fortæller Charlotte Schultz, Landssekretær Børns Voksenvenner.
Børnene hos foreningen er i alderen seks til syv år og opefter, som har behov for en stabil voksen og fortrolig at støtte sig til igennem deres opvækst ud over mor eller far.