Fortsæt til indhold

Når du har set den, vil du gå direkte ud og ringe til en ven, du ikke har talt med i flere år

Skuespillerne Søren Scheibye og Lars Mølsted er alene på scenen, når Fredericia Teater præsenterer “Mit livs historie”

Samfund
Peter Friis Autzen

Hvad er en ven?
Svaret på det spørgsmål afhænger af, hvem man spørger - og hvor vedkommende er i sit liv: For en fire-årig er en ven næsten det samme som en legekammerat. Men for en voksen mand er en ven noget andet. Og i slutningen af livet er en ven noget helt tredje.
Fredericia Teaters kommende musical “Mit livs historie” er en fortælling om et venskab. Den forsøger ikke at sætte venskab på formel, men den fortæller om et specielt venskab. Og det gør den så vedkommende, at de to musicalperformere, Søren Scheibye og Lars Mølsted, i dén grad synes, at de kan bruge fortællingen til noget. Og de glæder sig til at indvi andre i fortællingen.

Genoplive venskaber

“Da forestillingen blev opført på Broadway, fortælles det, at rigtig mange forlod teatret for at gå direkte ud at ringe til en gammel ven, de ikke havde talt med i flere år. Andre ville straks ringe til deres mor eller far. Det siger mig noget om, at forestillingen griber publikum om hjertet og får dem til at forholde sig til noget væsentligt i deres liv. Og det beviser, at forestillingen er relevant,” siger Lars Mølsted.
Søren Scheibye nikker og hilser på et par kolleger, der passerer på vej til prøver.
For tiden arbejder Lars Mølsted, Søren Scheibye og tre musikere med “Mit livs historie”, som får premiere 20. november i teatrets mindste sal med plads til 230 publikummer.
Prøverne har stået på i adskillige uger. Men forestillingen har været på vej i endnu længere tid.
“Vi begyndte allerede at arbejde med forestillingen for tre år siden,” fortæller Søren Scheibye.
Dengang var der ikke mange, der brændte for den intime og personlige fortælling. Måske fordi den i dén grad ikke lever op til musical-fordommene om store armbevægelser og tynde historier.
“Denne her forestilling er det stik modsatte. Den er slet ikke, hvad folk forventer. Den er så nøgen. Jeg tror ikke, at andre end Fredericia Teater tør sætte den op. Men den er så relevant, og samtidig så rørende, at vi ind imellem får en klump i halsen,” siger Søren Scheibye.

Pas på dine venskaber

I “Mit livs historie” møder man to venner. De har været venner siden barndommen, men er gledet fra hinanden på vej ind i voksenlivet.
Nu er den ene død, og hans gamle ven skal holde en mindetale.
Arbejdet med talen ryster den pose, som deres venskab havde forputtet sig i. Og betydningen af deres forhold - og af deres brud - bliver klart for dem begge.
“Forestillingen sætter fokus på venskabet som begreb. Og det er super relevant for tiden,” siger Søren Scheibye.
“Hvis jeg var ung i dag og i gang med at finde mig selv, ville jeg blive forvirret. Venner spejler sig i hinanden og bliver derigennem klogere på, hvem man selv er. Men i denne tid, hvor mange spejler sig i rigtig mange ting samtidig, må det være svært,” siger skuespilleren med tanke på diverse sociale medier og lignende.
“Man bruger mindre tid på rigtigt at være sammen - altså i virkeligheden og ikke bare som 'venner' på nettet. Hvad er et rigtigt venskab? Det er et relevant spørgsmål,” siger han.
“Ja, og hvad sker der, hvis ikke man passer på sine venskaber. Det spørgsmål viser sig også at være relevant for hovedpersonerne,” siger Lars Mølsted.
De har begge lyst til at fortælle mere om forestillingen, men er bekymrede for at afsløre for meget af handlingen.
“Jeg kan bare sige, at forestillingen er rørende og tankevækkende - men ikke belærende og elitær,” siger Søren Scheibye.

Glemte venner

Begge skuespillere har haft venskaber, der gled ud af deres liv.
“Jeg havde en ven i barndommen. Men så flyttede jeg, og vi mistede kontakten. Jeg føler egentlig ikke et behov for at genoptage kontakten. Men jeg tænker tit på ham,” siger Søren Scheibye.
Lars Mølsted blev for nylig kontaktet af en gammel ven.
“Han læste om mig, og kontaktede mig. Han gik ind og så en forestilling, og vi spiste en middag. Jeg var virkelig glad for at se ham - også selvom vi næppe bliver en fast del af hinandens liv igen,” siger han.