Hvad har jeg gjort...?

Når der sker os noget ondt, søger vi en forklaring. Det uforklarlige er ikke til at bære. Det uforklarlige kan man ikke beskytte sig imod. Derfor dyrker vi motion. Spiser sundt mad og kerner i brødet. Vi forsager alt usundt. Vi følger med i alle nye kostråd. Men det sikrer os alligevel ikke fuldt ud. Der er ikke altid en logisk forklaring, når vi bliver syge, eller om vi eller vore kære rammes af en meningsløs ulykke. Det er heller ikke altid retfærdigt. Vi ser, at nogle dør tidligt efter et liv med mange svære sygdomstilfælde. Andre lever et langt liv uden problemer med helbredet. Det er ikke fair, og vi forstår det ikke. Vi synes ikke om det, og vi falder måske for at anklage Gud, opgive troen på en almægtig Gud, eller vi spørger os selv, hvad forkert har jeg gjort, at det skal gå mig sådan.
På søndag i evangeliet fortæller Jesus om en arbejdsulykke, hvor 18 mennesker omkommer, og så spørger han sine venner: Var de 18 mere syndige end de, der ikke omkom ved ulykken? Han giver straks svaret: Nej, sådan hænger det ikke sammen. Gud er en tilgivende og kærlig Gud. Ikke en Gud der sidder i himlen og straffer med sygdom og ulykke. Vi skal aldrig spørge os selv: Hvad har jeg gjort, siden det gik mig sådan? Der gives ikke altid en forklaring på ulykker og sygdom og tidlig død eller det, at det ikke altid er fair og retfærdigt. Jesus understreger, at Gud ikke straffer, men elsker. At Gud ikke hævner men tilgiver. At Gud trøster og ånder på øjet, når det græder.