Far var altid på toilet, når julemanden kom på besøg

“Det var rigtig synd for ham. Hver jul gik det sådan,” siger Kristian Thulesen Dahl.
DF-formanden kan tydeligt huske, hvordan han som dreng var nødt til at fortælle sin far om julemandens besøg.
“Hvert år sad hele familien samlet om julebordet og spiste. Men efter julemiddagen fik min far altid ondt i maven. Måske havde han spist for meget, eller også var der noget i maden, han ikke kunne tåle. I hvert fald var han nødt til lige at gå ud i privaten,” siger Kristian Thulesen Dahl.
Mens farmand Anders var væk, ventede Kristian og hans to storebrødre utålmodigt på aftenens hovedperson. Og de skulle aldrig vente længe. Pludselig var han der:
“Julemanden! Med stort, flot hvidt skæg, hue og tyk mave. Og jeg gjorde store øjne,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Sang, delte gaver og fløj

Hos familien Thulesen Dahl var julemanden altid med til at gå om træet og synge et par sange. Derefter var det gavetid.
“Julemanden havde altid noget i sækken til os. Det kunne være appelsiner eller sådan noget. Det betød ikke så meget, hvad han havde med. Det vigtigste var, at han var der,” siger den nu 45-årige partiformand.
Familiens mange julepakker lå altid under juletræet. Det var julemandens opgave at fordele dem.
“Til sidst var han nødt til at sige farvel, for han skulle jo også rundt til alle de andre børn. Jeg stod altid ved vinduet og kikkede efter rensdyrene. Men hurtigt vendte jeg opmærksomheden mod mine gaver. Og så kom min far lettet tilbage fra privaten. Desværre altid lidt for sent til at møde julemanden.”
Da lille Kristian var otte-ni år fandt Far Anders ud af, hvilken af julebordets glæder, der gav ham mavepine. Og så slap han for at skulle gå afsides hver juleaften.
“Men samme år holdt julemanden op med at komme hos os. Han havde så travlt med at besøge alverdens familier med små børn, at han ikke kunne nå omkring os. Det var synd for min far,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Varm nisseøl til grøden

I dag er Kristian Thulesen Dahl far til tre.
“Og det er lidt underligt, men siden jeg er blevet voksen, er der et eller andet i julemaden, jeg ikke kan tåle. Så jeg har selv været en tur i privaten flere gange, mens julemanden har været på besøg. Det er lidt ærgerligt,” siger han og smiler alligevel.
“Børnene giver mig altid en meget levende beskrivelse af julemandens besøg. Så levende, at det næsten er som at være der selv. Eller måske endnu bedre.”
Mens mavepinen ret let er gået i arv hjemme hos partiformanden, må han se en anden af sine forældres juletraditioner udfordret:
“Jeg har altid holdt af en varm nisseøl til risengrøden. Jeg kan faktisk ikke undvære det. Men jeg har fundet ud af, at ikke alle kan lide det. Underligt nok,” siger han.