Fortsæt til indhold

Skovbakken skal møde Brøndby

Det aarhusianske 2. divisionshold skal møde storholdet fra Vestegnen og har solgt hjemmebanefordelen

Samfund
Kim S. Andersen

Skovbakken skal bide skeer med en af landets største fodboldklubber, når den aarhusianske traditions-klub skal møde Brøndby IF i pokalturneringen.
Det sker 3. december, og det bliver på Brøndby Stadion.
“Vi har været i dialog med Aarhus Elite om at spille på NRGi Park, men vi risikerede at spille på et halvtomt stadion. Vi har valgt at deltage i en fest hos Brøndby IF, der har 50-års jubilæum den dag. Det giver vores spillere en once-in-a-lifetime-oplevelse at møde et godt hold på et stort stadion med mange tilskuere,” siger Klaus Goeg, sportschef i Skovbakken, til JP Aarhus.
Skovbakken ligger i øjeblikket på en fjerdeplads i 2. Division Vest, hvor også Brabrand spiller.
Skovbakken er i øvrigt også det eneste tilbageværende Aarhus-hold i pokalturneringen.
Holdet kvalificerede sig til fjerde runde efter en sejr over B 1908 på Skovbakkens kunstgræsbane. Her sejrede værterne med 4-2 efter et hattrick af Jakob Rittig.