Fortsæt til indhold

Først kom Allan, så Bodil. Hvem er mon den næste?

Efteråret byder traditionelt set på voldsomme storme med store ødelæggelser

Samfund
Peter Rasmussen

Kan du huske Allan og Bodil?
Det er der rigtig mange danskere som kan. De to ubudne gæster satte sig nemlig nogle tydelige spor.
Allan og Bodil var henholdsvis den tredje- og fjerdestørste storm nogensinde, hvis man opgør dem efter hvor mange forsikringskroner de kostede. Og hvis man ikke bryder sig om den slags gæster, så er der ikke megen opmuntring at hente hos Danmarks Meterologiske Institut - DMI - der kun varsler flere storme i fremtiden:
“De klimamodeller vi benytter os af, fodres med den forventede udvikling i atmosfærens drivhusgasser og beregner så et klima. Det er naturligvis en usikker affære, som repræsenterer scenarier mere end forudsigelser. Men billedet er ret klart,” lyder det fra seniorforsker Ole Bøssing Christensen fra DMI:
“Alt tyder på et forøget antal lavtrykspassager i et bælte på Danmarls breddegrader fra Storbrittanien i vest til Baltikum i øst.

Storme med navne

Fra og med 2013 har stormene i Danmark fået navne. Først Allan, så Bodil og hvem ved om den næste bliver Claus eller Carl. Ret sikkert er det dog, at den er en 'han'.
Oprindelig er idéen med at give stormene navne opstået hos World Meterological Organization, for at at folk hurtigt skulle lære uvejret at kende og vide hvad det er, hvis der f.eks opstår behov for evakueringer og den slags. Man navngiver stormene efter hvor de rammer. Rammes f.eks det kinesiske fastland, får stormen et kinesisk navn. Går det ud over Latinamerika bliver navnet spansk og så fremdeles. De fleste husker store storme som Sandy og Catharina, der har plaget det amerkanske fastland.
Siden 1953 har man navngivet de store storme, og det har altid været med kvindenavne. Det fik dog “det svage køn” til at vise tænder, og i 1979 blev det besluttet at storme både kan have kvinde- og mandenavne.

Sådan ser stormen Allan ud når man ser den på et kort hos DMI.

Også mere vand

Det er ikke kun vind vi får meget mere af i fremtiden:
“De stigende temperaturer på jorden vil betyde at vi også stadig hyppigere får ekstreme regnskyl,” slutter forskeren.