Fortsæt til indhold

Hvad koster en orkan?

Pengene får hurtigt ben at gå på når elementerne raser hen over Danmark

Samfund
Peter Rasmussen

Både forsikringsselskaber og boligejere må til lommerne når stormene raser. Alene i fjor kostede de to storme, Allan og Bodil, forsikringsselskaberne den nette sum af 4,2 milliarder kroner. Og dette beløb inkluderer ikke de stormflodsskader, som kom i halen på Bodil. Disse omkostninger er nemlig endnu ikke officielt gjort op.
Allan var dyrest med 146.000 skader til en samlet pris på 2,6 milliarder, imens Bodil “kun” gav 96.000 skader til en pris på 1,6 milliarder.
Til trods for, at Allan og Bodil var nogle dyre gæster, så kan de på ingen måde matche orkanen fra december 1999, der kostede 17,4 milliarder.