Fortsæt til indhold

Laver numre med hjernen

Hvordan manipulerer man hjernen?

Samfund
Anette Bonde

Martin Petersen, der er mester i hypnose, kropssprog og memoteknikker, kommer til Auning Bibliotek mandag 10. november med showet “Fucker med din hjerne”.
På tv har man set mestre, der ved hjælp af særlige teknikker til at manipulere hjernen og sindet kan forudsige, hvad tilfældige forbipasserende vil svare på et spørgsmål, eller få deltagere i programmet til at gøre bestemte ting.
Martin Petersen, der til daglig arbejder med teknikkerne i professionelle sammenhænge, vil i foredraget give tilhørerne indblik i, hvordan hjernen kan præges positivt, og derved opnå en oplevelse af at præstere bedre og skabe både succes og lykkefølelse.
Han demonstrer desuden, hvordan han både kan afkode og forudsige, hvad publikum tænker eller har skrevet ned på et papir, han ikke har set, han demonstrerer ekstrem hurtig hovedregning og hukommelsesteknikker, og publikum kan også afprøve, hvor gode de er til at lyve, når Martin vil afsløre den ene løgn efter den anden.